Nyheder 5. juli

Lokalpolitiker i modvind efter Facebook-opslag om skyderi i Field's: Påstår han ikke har skrevet det

DF-politikeren Molle Lykke Nielsen kan ikke huske, at han skulle have skrevet et stærkt kritiseret opslag på Facebook blot få timer efter skudepisoden i Field's søndag aften
Tre døde, og flere andre blev sårede under skyderiet i Field's. En af dem, der blev ramt, en 45-årig mand, fortæller nu for første gang. nbsp;

Få timer efter skyderiet i Field's lavede Molle Lykke Nielsen (DF) angiveligt et opslag, som han senere fortrød.

Foto: Presse-fotos.dk

Søndag aften klokken 23.04 skrev byrådspolitikeren Molle Lykke Nielsen fra Dansk Folkeparti et opslag, der har vakt stor opsigt på Facebook og Twitter.

Det skriver JydskeVestkysten, der skrev historien først.

– Jeg har stor forståelse for, at det er en etnisk dansker der har lavet lidt uro i Field's. Det er jo helt normalt. Tænk. Hvis det nu var en borger med dansk statsborgerskab.?, stod der i opslaget på Facebook.

Opslaget blev delt få timer efter, at tre personer på tragisk vis blev skudt og dræbt i storcenteret Field's i Ørestad i København, herunder en biografmedearbejder hos Nordisk Film.

Molle Lykke Nielsens (DF) opslag blev efterfølgende slettet, men flere brugere nåede at tage skærmbillede af opslaget og har delt det på Facebook og Twitter.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her bliver byrådspolitikeren fra Kolding stærkt kritiseret som både "landsbytosse" og "kældermenneske".

Molle Lykke Nielsens opslag på Facebook

Det var dette opslag på Facebook, som senere blev slettet.

Foto: Facebook

Men sagen er den, at Molle Lykke Nielsen slet ikke kan forstå, at der skulle være skrevet sådan et opslag på hans Facebook-side. Det siger han til JydskeVestkysten, og forklarer, at han altså sov, da opslaget blev delt.

– Men om jeg måske er vågnet og så med mobilen har lavet et eller andet, det kan jeg ikke helt afvise. Jeg har i hvert fald ikke været ædru, siger han til mediet.

Undersøger, hvor det kommer fra

Kort tid inden, Molle Lykke Nielsen (DF) skrev det omdiskuterede opslag, havde han også lavet et andet opslag, hvor han fordømte, hvad der skete søndag aften.

– Jeg er ganske kold, om det er etnisk "dit eller dat". Slå op på den hårdeste dom i bogen, skrev han.

Men for mange klingede det opslag hult, når nu han efterfølgende tog et helt andet standpunkt.

Selv måtte Molle Lykke Nielsen derfor til tasterne.

Molle Lykke Nielsen svare på kritik

Molle Lykke Nielsen (DF) har skrevet en kommentar på et tidligere opslag, hvor flere konfronterer ham med kritikken.

Foto: Facebook/Molle Lykke Nielsen

I en kommentar på sin Facebook betvivler han ægtheden af opslaget.

– Jeg er ikke internet ekspert, men jeg har igennem flere timer arbejdet på at finde opslaget på min profil og se om jeg har slettet noget, skriver han.

– Jeg har ikke kunnet finde, at jeg skulle have sendt dette, fortsætter han, og reagerer på den kritik han har modtaget:

– Dommerne her på FB er hårde, og det er meget fair om dette opslag, skriver han.

– Undskyldning er jeg ikke bange for at give, men grundlaget skal være på plads, og der har jeg tvivl, slutter han.
 

Sponsoreret indhold