Nyheder23. februar 2010

Løkkes regering: Piger i trøjen

Var det ikke for overboss’en selv og pengene, så er kvinderne sat på alle de vigtige poster i den nye regering
Med Gitte, Tina, Benedikte og Charlotte som de nye piger i trøjen, skal Lars Løkke nok få sit at se til
Med Gitte, Tina, Benedikte og Charlotte som de nye piger i trøjen, skal Lars Løkke nok få sit at se til
 Foto: All Over m. fl.

Der er dømt mudderboksning, katte-krig og kradsende kællinger med Lars Løkke Rasmussens nye regering.

Statsministeren har sat et regeringshold af kvinder, der skal tryne oppositionen med de feminine og bløde livsværdier repræsenteret ved Helle Thorning-Schmidt, Vestager, Johanne Schmidt-Nielsen og Søvndal (undskyld, Villy).

Og det er en voldsom spindeside, der brager igennem med den nye regering i dag.

Alle ret, fru minister

En ting er at den konservative kavalérgang, fru Espersen, er blevet Danmarks første kvindelige udenrigsminister. Lene har længe været stærk i det offentlige billede, og nu får hun mulighed til at udvide det til Uffe Ellemann'ske dimensioner.

Men vi får også en kvindelig chef for den mandsdominerede og -chauvenistiske militære verden.

Venstre-politikeren Gitte Lund Bech, der er Søren Gades afløser på forsvarsministerposten, er da også allerede fremme i forreste geled.

Der skal flere piger i forsvaret.

- Det er en af mine små kæpheste. Jeg ved, at Forsvarskommandoen er ved at være trætte af, at jeg spørger til, hvorfor vi ikke gør som Holland og Canada. Men det arbejde vil jeg fortsætte, sagde Bech straks efter hun var blevet slået til "general" hos dronningen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/gitte-lillelund-bech-jpg.jpg



Gitte Lillelund Bech er født i 1969 og uddannet cand.merc. mat. fra Handelshøjskolen i København. Hun er kendt for at følge nøje med i især amerikansk udenrigspolitik og støttede Hillary Clintons præsidentkandidatur. Hun blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 2001 og har hidtil fungeret som partiets udviklings- og indfødsretsordfører, ligesom hun også er ordfører for Udenrigspolitisk Nævn. Privat er Gitte Lillelund Bech gift med Klima- og Energiministeriets departementschef, Thomas Egebo.

Ud over Bech har vi fået yderligere 3 nye kvindelige ministre:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/tina-nedergaard-jpg.jpg



Tina Nedergaard, undervisningsminister: Hun er 40 år og har siddet i Folketinget siden 2001. De seneste år har hun haft den vigtige post som Venstres finansordfører. Hun har dog også stiftet bekendtskab med undervisningsområdet som uddannelsespolitisk ordfører fra 2005 til 2007. Ved det seneste folketingsvalg i 2007 blev Tina Nedergaard nordjysk topscorer for Venstre med 9.000 personlige stemmer. Ifølge Ritzau brød hun sammen med otte andre Venstre-folk partilinjen og stemte for oppositionens forslag om gratis befrugtning til lesbiske og enlige kvinder. Tina Nedergaard er uddannet cand.scient.pol. og har før sin parlamentariske karriere bl.a. arbejdet for Dansk Arbejdsgiverforening. Hun bor i Sæby sammen med sin datter.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/benedikte-kiaer300-jpg.jpg



Benedikte Kiær, socialminister: Den konservative 2. næstformand er 40 år, kommunikationsrådgiver, er folketingskandidat fra Rudersdalkredsens, og har siddet i regionsrådet i Region Hovedstaden siden 2005. Hun har dog hele tiden haft ambitionerne om at komme i Folketinget og to gange har hun været opstillet til Folketinget - dog uden at blive valgt ind. Men nu tager hun den direkte genvej til posten som socialminister.
Hun afløste Pia Christmas-Møller som Rudersdals-kredsens folketingskandidat i 2008. Benedikte Kiær, der er uddannet cand.scient.pol., kommer fra en position som næstformand i regionsrådet i Region Hovedstaden. Hun bor i Helsingør sammen med sin kæreste Lars og dennes søn.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/charlotte-sahl-madsen-jpg.jpg



Charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister: De Konservative henter erhvervskvinden Charlotte Sahl-Madsen ind i regeringen som ny videnskabsminister. Hun kommer fra en stilling som formand for oplevelsesparken Danfoss Universe. Hun har desuden både været medlem af Økonomi- og Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelsesøkonomi og bestyrelsesmedlem af ministeriets innovationsenhed. Den 46-årige karrierekvinde har gennem tiderne haft mange kasketter i dansk erhvervsliv.
Siden 1980'erne har Charlotte Sahl-Madsen stået i spidsen for nogle af Danmarks største virksomheder. Blandt andet som udviklingschef for LEGO, museumsdirektør for Glasmuseet i Ebeltoft og fondsdirektør Universe Fonden.

Se billeder af de kvindelige ministre her:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/gallerier/kvindelige-ministre/gallerilink-jpg.jpg

Sponsoreret indhold