Løkke om SMS-gate: Slettede ikke

Foto: Philip Davali/Ritzau Foto/Ritzau Scanpix

- Der var ikke praksis for at slette sms'er i min tid.

Det er meldingen fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der på det sociale medie Instagram skriver han, at han har sms'er helt tilbage fra 2011.

Men det var ikke den politik, som andre i Løkkes regering fulgte.

Tidligere justitsminister Søren Pind (V), der var minister i Lars Løkke Rasmussens regeringer, skriver nemlig på det sociale medie Twitter, at han per automatik slettede sine sms'er hver 14. dag.

Det gjorde han angiveligt både på grund af sikkerhed, og fordi sms'erne fyldte på telefonen.

Det handler sagen om

- Minkkommissionen, som Folketinget har nedsat til at undersøge sagen om aflivningen af mink, meddelte tidligere onsdag, at sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen (S) og tre medarbejdere i Statsministeriet er blevet slettet automatisk efter 30 dage.

- Ud over statsministeren er der tale om departementschef Barbara Bertelsen, stabschef, Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close