Nyheder18. juli 2021

Løfter sløret: Disse emojis er på vej til dig

102 emojis, der arbejdes på at gøres klar til din smartphone, er blevet annonceret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/60f06d59bb790e0018207c70.jpg
 Foto: Emojipedia

Nye emojis rammer snart din Android- eller iPhone-telefon, og skaberne bag har afsløret, hvad vi måske har i vente.

Intet mindre end 102 aldrig set før emojis er blevet afsløret. Blandt emojierne på tegnebrættet er en række velkendte gule, runde ansigtet med relaterbare følelser og gestusser, som der endnu mangler i det universelle smiley-sprog.

Der er blandt andet en emoji, der gør honnør og en anden emoji, der i chok holder en hånd over munden.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Inkluderende emojis

Men det er ikke kun nye, gule smileys, vi kan vente os. Flere inkluderende emojis er også på trapperne med blandt andet 25 varianter af et håndtryk med forskellige hudfarver.

På listen over emojis i støbeskeen finder man også en gravid mand og en gravid person, så emoji-sproget fremover også kan rumme gravide ikke-binære personer og transkønnede mænd.

En emoji med en person med en kønsneutral krone, der skal supplere nuværende emojis med kongen og dronningen, bliver der også brygget på i emoji-arbejdsrummet.

Det er Unicode Consortium, der udvikler, vedligeholder og promoverer koden og beskrivelserne af emojis udviklet til Apple og Google, som har annonceret, hvad de lige nu går og pusler med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/e6wump5xiaakqye.jpg
 Foto: Emojipedia

Hvorfor har ingen fundet på den her noget før? (Foto: Emojipedia)

Da de fornyeligt offentliggjorte emojis dog er kladder, så kan det sagtens være, de ser anderledes ud, når de endelig lander i tastaturet på din smartphone.

Det kan også sagtens være, at når den fulde version Emojis 14.0 ligger klar, at der er endnu flere nye emojis, vi ikke har fået lov at smugkigge på.

Klar favorit

De emojis, der bliver godkendt i september, vil være klar til brug på telefonen i midten af 2022, skriver Business Insider.

I samme omgang lavede Emojipedia en afstemning - for hvilken en af de kommende emojis, der forventes at blive godkendt i september, er favoritten?

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/e6w39fiweaohuug.jpg
 Foto: Emojipedia

Den her kan du måske bruge i år 2022. (Foto: Emojipedia)

Der var en klar vinder med 13,7 procent af stemmerne: En smeltende emoji.

https://imgix.seoghoer.dk/e6wrkxvxsaa5tzi.jpg
 Foto: Emojipedia

Dén emoji mangler virkelig her i sommervarmen! (Foto: Emojipedia)

Sponsoreret indhold