L.O.C. vender tilbage til Grøn Koncert

L.O.C. er glad for at kunne vende tilbage til Grøn Koncert

L.O.C. er glad for at kunne vende tilbage til Grøn Koncert

Foto: TV2



Det er en sand veteran, der denne sommer igen kan opleves på Grøn Koncert.

Det er nemlig intet mindre end sjette gang, at rapperen L.O.C. vender tilbage til arrangementet, der sommeren over turnerer landet rundt med besøg i otte byer. Det skriver Grøn Koncert tirsdag i en pressemeddelelse.

Rollen som erfaren rotte falder også i god jord hos rapperen selv.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. køber velhaverpalæ

- Jeg er veteran i det her foretagende. Det er et prædikat, som betyder, at det er lykkedes én at etablere noget. Tænk, at det stadigvæk er relevant at stå der efter så mange år! Det er en positiv ting, siger L.O.C. i pressemeddelelsen.

Der er dog sket meget siden 2006, hvor L.O.C. første gang trådte op på den grønne scene, understreger han.

LÆS OGSÅ: L.O.C.: Jeg fucker alting op

- Musikalsk har jeg været så heldig at få opbygget mig et bagkatalog, der kan noget mere. Så jeg behøver ikke at stå og være en trodsig hiphopper med to sange, som folk kender, siger han.

Men det bliver ikke alene, at dansk-irske L.O.C., med det borgerlige navn Liam Nygaard O'Connor, til sommer indtager scenen. Han lover publikum en tredelt koncertoplevelse, hvor han i første runde får hjælp fra en særlig gæst og samarbejdspartner gennem mange år. Hvem det er, holder han hemmeligt lidt endnu.

Sikkert er det dog, at han i den anden del hiver sine gode venner U$O og Johnson med på scenen. De tre har tidligere dannet gruppen B.A.N.G.E.R.S, som hittede i slut 90'erne.

LÆS OGSÅ:L.O.C.: Nu som tatovør

I den tredje del af koncerten holder L.O.C. en vaskeægte nytårsfest, når han tager hul på numre fra sin seneste udgivelse, der udkom nytårsaften.

Med samarbejdet med Johnson og U$O skriver den karakteristiske Aarhus-hiphopper sig ind i rækken af danske musikere, der har gendannet eller formet helt nye bands i anledningen af sommerens grønne koncerter.

Tidligere er det blevet offentliggjort, at blandt andet Tina Dickow og Søren Huss, Magtens Korridorer og Østkyst Hustlers og Turboweekend og Oh Land skal optræde sammen til Grøn Koncert.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close