Nyheder21. maj 2009

L.O.C.: Skal giftes med Christiane

Skuespilleren og rapperen er så forelskede, at de vil give hinanden deres ja
L.O.C. hedder i virkeligheden Liam
L.O.C. hedder i virkeligheden Liam
 Foto: All Over

De har ikke været kærester i meget mere end et halvt år, men til gengæld har de været rigtig nære venner i mange år. De lærte allerede hinanden at kende i 1998, men har begge været i andre lange seriøse forhold, indtil de pludselig fik øjnene op for hinanden.

Det var vidst ikke meningen, at L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller ville fortælle offentligheden om brylluppet, for Ekstra Bladet tog Liam på sengen, da de spurgte, hvornår de skal giftes.

- Det er Christiane, der har styr på datoen, sagde rapperen til avisen, tydeligvis forvirret over, at han troede, at Ekstra Bladet allerede kendte til de romantiske planer. Han spurgte straks sin forlovede, om hun havde afsløret noget, hvilket hun ikke havde - han havde netop selv afsløret hemmeligheden.

De har længe været overbeviste om, at det er ægte kærlighed, for de har fået tatoveret deres fælles initialer på fingeren, og de to turtelduer er for længst flyttet sammen.

Nu har de så også fastsat en dato for, hvornår brylluppet skal stå, men L.O.C. ville godt lige have lidt tid til at fortælle venner og familie den glade nyhed, inden resten af verden fik at vide, at han og Christiane skal giftes.

Sponsoreret indhold