L.O.C.: Så er TV2's dom faldet

I går eftermiddags faldt dommen over "Voice"-dommeren L.O.C. i retten i Odense, og i dag er det så TV2's tur til at smække hammeren i bordet.
Modsat domstolen, hvor Liam fik 40 dages betinget fængsel, så slipper rapperen for ballade med TV-kanalen.
- Vi tager klart afstand fra episoden på festivalen Rock under Broen i sommer og har ikke været orienteret om, at denne sag var undervejs, forklarer Keld Reinicke, der er chef for strategisk programudvikling på TV2 i en pressemeddelelse.
Han afslører dermed samtidig, at L.O.C. har holdt sagen hemmelig for TV2.
L.O.C.: Gift i smug
Begrundelsen er, at der kun er tre liveshows tilbage af "Voice - Danmarks største stemme".
- Liam O'Connor har i dag fået sin straf, og vi ønsker ikke - ved at udelukke ham fra de sidste shows - at lade det gå ud over hans deltagere i programmet, for vi vurderer, at det uden Liam O'Connor som coach ikke vil være muligt at afgøre "Voice" på retfærdig vis, afslutter Keld Reinicke.
Nydømte L.O.C. er da heller ikke programmets eneste voldsmand.
To stole henne sidder Xander hver lørdag, og han er ligesom Liam blevet dømt for vold. Det blev han i 2011, hvor han fik 60 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste, efter at have slået en bekendt med et jernrør og sparket ham.
L.O.C.: Tiltalt for vold