Nyheder8. februar 2012

L.O.C er klar til kamp

Rapperen vil udøve psykisk terror mod 'Voice'-rivalen
Af af
Liam O'Connor føler sig ikke længere lige så sikker i Voice
Liam O'Connor føler sig ikke længere lige så sikker i Voice
 Foto: All Over

Både L.O.C selv, hans medcoaches og bookmakerne har spået den hårdslående rapper gode chancer som vinder i TV2's "Voice".

Men efter lørdagens show, føler Liam O'Connor sig ikke særlig sikker længere.

- Jeg blev virkelig overrasket over Nanna og især Liv (Steen Jørgensens deltagere, red.). De gjorde det vildt godt, så nu er jeg altså begyndt at bekymre mig lidt, forklarede han til Seoghør.dk.

Krigsføringen fra L.O.C.'s side har indtil nu kun været rettet mod Sharin Foo, men den tid er slut. Nu ser han nemlig Steen Jørgensens kvinder som de største konkurrenter.

Læs også: Steen Jørgensens skøre fetish
- Jeg så ikke Steen som en rigtig konkurrent før. Han sidder derovre i hjørnet og gemmer sig. Måske det er hans taktik, fortalte Liam O'Connor med et skævt smil og fortsatte:

- Jeg er klar til krig. Jeg må simpelthen i gang med noget psykisk terror. Steen kan ikke gemme sig længere, lo han.

Læs også: L.O.C rejser fra Christiane

Den udmelding tager Sort Sol-forsangeren dog ganske roligt.

- Jamen, Liam har da al mulig grund til at være nervøs for mine deltagere, men han kan bare komme an. Sådan noget ser vi stort på i min lejr, for det er os, der vinder, svarede Steen tilbage med et glimt i øjet.

Sponsoreret indhold