Nyheder24. januar 2010

”Livvagterne”: Vi støtter Rasmus Bjerg

Skuespillerens kolleger synes, det er synd for den voldsanmeldte komiker
André Babikian, Cecilie Stenspil og Søren Vejby
André Babikian, Cecilie Stenspil og Søren Vejby
 til højre

Da holdet bag "Livvagterne" fredag holdt afslutningsfest i den gamle DR-by i Søborg, glimrede skuespiller Rasmus Bjerg ved sit fravær. Han valgte at holde sig væk, efter at han angiveligt har overfaldet en bartender på et værtshus på Vesterbro.

Alligevel har Rasmus Bjergs "Livvagterne"-kolleger kun rosende ord tilovers for deres slagne ven.

- Det er synd for ham. Når man er kendt skuespiller i den bedste sendetid, skal øjenskyggen altså ikke hænge meget, før medierne reagerer voldsomt, siger Ditte Knudsen - tidligere Gråbøl - der, i lighed med resten af stjernerne i serien, langer ud efter pressens håndtering af sagen, som mange kalder overdreven.

Det hele er løgn!

Forfatteren bag "Livvagterne" er slet ikke sikker på, at slagsmålet har fundet sted.

- Jeg tror ikke på historien. Sandheden kommer forhåbentlig frem, når sagen er undersøgt nærmere. Han er et skønt menneske og en fantastisk skuespiller, fastslår Peter Thorsboe.

Rasmus Bjerg har siden hændelsen i sidste uge holdt sig hjemme, hvor han ifølge sin kone har ligget i sengen det meste af tiden med en kraftig depression. Han har via pressen undskyldt sin opførsel over for både venner og personalet på Grotten, som er det værtshus, der fik hans vrede at føle.

Men Bjerg har intet at undskylde for, mener en stor del af kendiskollegerne.

- Det hele er blæst fuldstændigt ud af proportioner. Jeg elsker Rasmus som en god ven, og han er bestemt ikke et voldeligt menneske, siger André Babikian, der spiller Jonas Goldschmidt i den populære serie.

Sponsoreret indhold