Nyheder5. august 2025 (opd. 5. august 2025)

Livreddere advarer om voksnes brug af paddleboards i havet

Voksnes brug af paddleboards og surfbrætter skaber farlige situationer, advarer livreddere nu om
En spansk livredder ses her med et surfboard. Men det skaber altså problemer, når voksne danskere bruger dem.
En spansk livredder ses her med et surfboard. Men det skaber altså problemer, når voksne danskere bruger dem.
 Arkivfoto: Clara Margais/AP/Ritzau Scanpix

Livreddere har i mange år advaret om børns brug af badedyr og baderinge, når de bader i havet.

Nu er det i stigende grad voksnes brug af genstande som paddleboards og surfbrætter, der skaber farlige situationer.

Det skriver Trygfonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

Anders Hammer fra Trygfonden Kystlivredning forklarer, at han som livredder har oplevet en forandring over tiden.

- Da jeg begyndte som livredder, var vi hver sommer ude med advarsler om børns brug af badedyr og baderinge. Nu er det i højere grad de voksnes brug af ”badedyr” som SUP-boards og andre flydemidler, der skaber farlige situationer.

Sponsoreret indhold