Nyheder28. februar 2008

LISE RØNNE: NYFORELSKET

”X Factor”-værten kan slet ikke skjule, at der er en ny mand i hendes liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/xfactor-lise-ronne-stort-jpg.jpg

Kærlighedslivet kører på skinner for DR's TV-darling, Lise Rønne, som i øjeblikket har stor succes som vært for "X Factor".
- Ja, jeg har en kæreste, og det er ret nyt, fortæller Lise med et stort smil.
- I må gerne skrive, at han er den bedste i verden.

Præcis hvem denne fantastiske person er, vil hun ikke ud med.
- Det vil jeg rigtig gerne holde for mig selv lidt endnu, fastslår den 29-årige skærmtrold med et hemmelighedsfuldt blik.
Ingen romantiker

Den nye mand i Lises liv kan glæde sig over, at der ikke skal en kæmpe buket roser og store gestusser til at imponere. Lise er nemlig ikke særlig romantisk anlagt.
- For mig er det vigtigst at have det sjovt. Hvis man griner sammen og bliver ved med at udforske hinanden, synes jeg, hver dag er romantisk.

Hun ligger ikke skjul på, at hun ikke er glad for at blive interviewet og komme i bladene.
- Jeg kan meget bedre lide at snakke om andre end at snakke om mig selv.
Beslutningen om at trække en skarp linje mellem job og privatliv blev truffet for mange år siden. Trods sin unge alder er Lise nemlig en erfaren rotte inden for mediebranchen.

Tidligere har hun blandt andet været vært på ungdomsprogrammerne "Rundfunk" og "Boogie", og det har lært hende et par ting.
- Det er fint nok at være
allemandseje som vært. Men som privatperson vil jeg have lov til at klæde og opføre mig, som jeg vil - også uden at skulle fortælle om det.

Sponsoreret indhold