Nyheder19. november 2008

Lisbeth Østergaard: Kærlighed ved første blik

Den yndige vært på ”AllStars” forelskede sig allerførste gang, hun mødte den pjuskede komiker, som hun danner par med i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/lisbeth-ostergaard-rune1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Hun er billedskøn. Han er mere den sjove type. Selvom Rune Klan næppe kan brødføde sig som fotomodel, faldt den smukke studievært Lisbeth Østergaard pladask for ham, første gang hun mødte ham.

De har været kærester i fire år og bor sammen i en lejlighed på Østerbro.

- Vi er gode til at være kærester uden bare at være hinandens påhæng, siger hun til ugebladet HER og NU.

Lisbeth erkender, at det kræver ekstra meget at pleje kærligheden i øjeblikket, fordi både hun og Rune Klan har skæve arbejdstider.

- Når jeg havde lavet mit radioprogram, havde jeg fri, men nu arbejder jeg når som helst. Med to, der har sådan et job, er det svært at få hverdagen til at fungere, så vi ikke bare mødes i døren, siger hun.

Skilsmissebarn

Lisbeth Østergaard er skilsmissebarn og håber på, at hun kan bruge sine erfaringer i sit parforhold.

- Man skal være sammen, fordi man ønsker det, og ikke for børnenes skyld. Jeg ville i hvert fald hellere se mine forældre glade hver for sig end triste sammen, siger hun.



Sponsoreret indhold