Nyheder27. november 2009
Lisbeth Østergaard: Julen er overstået
TV-værten fik and og risalamande med familien for 14 dage siden
Lisbeth Østergaard har fået sine julegaver af mor og resten af familien
Foto: All OverLisbeth Østergaard toner i aften frem på TV 2's "Jule Bingo Banko", og som en sand julemand deler hun gaver ud sammen med medværten Jeppe Vig Find.
Men privat har Lisbeth for længst overstået julen.
- Jeg holdt jul for 14 dage siden hos min mor i Silkeborg med hele familien. Det var med både and, risalamande og pakkeleg - min mor havde endda lavet marcipan, siger hun til Ekstra Bladet.
Grunden til den tidlige jul er, at den 29-årige TV-vært skal på en stor afslapningsferie på De Kanariske Øer, mens julesneen - måske - falder blidt over Danmark.
- December bliver stille og rolig. Jeg har aflyst julen og glæder mig bare til at komme af sted, siger hun.