Nyheder8. juni 2016

Lisbet Østergaard: Sådan friede min mand til mig

Lisbeth Østergaards kommende mand, Ralf, var fyldt med overraskelser, da han gik på knæ for den 36-årige TV-værtinde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/parkinson30.jpg

Det kom som en kæmpe overraskelse for Lisbeth Østergaard, da hendes kæreste, Ralf Christensen, friede til hende.

Det fortalte den 36-årige charmetrold i TV3-programmet "Til middag hos" tirsdag aften.

- Vi havde to års dag, og vi tog ned på en restaurant som hedder Bistro Boheme, som laver herregod mad. Så siger han, du skal holde igen, fordi vi skal et andet sted hen at have dessert, fortæller Lisbeth over middagsbordet.

Herefter kom der en porche-limousine og hentede parret. Efter lidt drillerier viste Ralf sin nye tatovering til Lisbeth.

Han havde han fået lavet en tatovering med ordene "Marry Me Lizzy". (Gift dig med mig, Lizzy, red.)

https://imgix.seoghoer.dk/parkinson38.jpg

Sidste forår fik Ralf og Lisbeth sønnen Viggo Willy Carlo Østergaard sammen, og nu skal de giftes. (Foto: Mikael Rieck)

- Jeg siger ja ja ja ja, og mener du det? fortæller Lisbeth.

Det nyforlovede par kørte en tur rundt i limousinen, hvorefter den vendte tilbage til restauranten, og her fik Lisbeth sig endnu en overraskelse.

- Så da vi kommer ind, bliver der kastet hvide roser på os, og så er der 30-40 af vores nærmeste venner. Og så stod de der, og jeg kunne slet ikke finde ud af det, fordi alle de mennesker... puh, forklarer hun med et stort smil.

I aften er det TV-værten Petra Nagels tur til at kokkerere i "Til middag hos".

Over hovedretten taler de fire kendisser, Lisbeth Østergaard, Jonas Schmidt, Dennis Knudsen og Petra Nagel, om Petras seneste datingprogram, hvor hun rejste verden rundt for at finde en kæreste.

Petra er blandt andet kendt for at gøre grænseoverskridende ting på TV, men da hun skulle optræde i bikini, blev det alligevel for meget for hende.

Se med i aften kl 19 på TV3.

https://imgix.seoghoer.dk/til.middag.hos_.dennis.knudsen_m0a0208.jpg

Lisbeth Østergaard, Jonas Schmidt, Dennis Knudsen og Petra Nagel er denne uges firkløver i "Til middag hos" på TV3. (Foto: TV3)

Det er ikke mere end et par uger siden, at Lisbeth Østergaard blev overrasket igen.

Hendes veninder "kidnappede" hende i Kongens Have og tog hende med på polterabend. Se den søde video herunder:

Sponsoreret indhold