Nyheder26. marts 2010

Lisa Lents: Mig, Kevin og en trans

Baben er i Korea for at følge og støtte Danmarks kandidat til Mr. World 2010-titlen
Lisa Lents hygger sig i Korea
Lisa Lents hygger sig i Korea
 Foto: Niels S. Andersen

Normalt må folk ikke tale sammen med Mr.World deltagerne og organisationen og sikkerhedsfolkene er ekstremt strenge omkring disse regler, men som direktør skal jeg selvfølgelig have kontakt med den danske repræsentant hele tiden. Det skulle lige cleares med livvagterne og organisationen bag Mr.World, som tydeligt kunne huske mig fra Miss World 2008 konkurrencen.

Læs også: Mere fra Lisa Lents' dagbog.

Kevin
Det var rart at se at Kevin havde det godt og har stiftet en masse venskaber med de andre deltagere. Han har klaret sig godt indtil videre, men var utroligt træt efter dagens udfordringer. Der er få dage til finaleshowet, så deltagerne øver konstant og får max 5 timers søvn hver dag.

Jeg fik også hurtigt hilst på nogle af de andre Mr.World deltagere. Kl. var omkring 24.00 så jeg ville have at Kevin skulle hvile, så han var klar til dagen efter, og så skulle vi holde møde dagen efter i stedet.

Transen
Da jeg og min søster var på vej op til værelset, så vi en flot asiatisk ung kvinde, i en lang aftenkjole, høje stiletter og meget gejlet op.

Vi havde set hende tidligere på dagen da vi fik frokost, og der så vi hende også alene. Hun gik hen til os og fortalte, at hun var en stor fan af skønhedskonkurrencer og kom hele vejen fra England for at se finalen.

Hun præsenterede sig som Precious Anne og var super sød og imødekommende. Hun spurgte os om vi ikke skulle tage ud og shoppe sammen dagen efter og se nogle ting inde i byen. Efter noget tid, fandt vi ud af at hun blev født som en mand, men senere hen er blevet opereret til en kvinde, dog ændrede det ikke vores syn på hvor flink hun var, så vi sagde at hun var velkommen til at tage ind til byen med os i morgen.

Mr.Canadas kæreste har også boet på hotellet i et par dage, og har kedet sig voldsomt meget, fordi hun ikke kendte nogen og ikke rigtig må se sin kæreste, så de spurgte om det var okay, at hun også tog med os indtil byen næste dag. Det aftalte vi så at vi ville gøre.


Sponsoreret indhold