Nyheder26. januar 2009

Lisa Lents: Leger single

Den danske Miss World-kandidat vil ikke stå ved sin kæreste Thomas Villadsen og fastholder, at der ikke er plads til romantik i hendes liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/lisalentslegersingle2-jpg.jpg

Lisa Lents, som ifølge Facebook danner par med den tidligere FCK-reserve-målmand Thomas Villadsen, ynder forsat at betegne sig selv som single. I det nye nummer af Familie Journal, fortæller taekwondo-skønheden, at hun ikke har "tid" til en kæreste.

- Lige her og nu er der ikke plads til romantik i min kalender. Men jeg er sikker på, at jeg nok skal indhente det, siger skønheden og nægter at kommentere sit forhold til fodboldspilleren, der i øjeblikket spiller for den hollandske klub FC Emmen.

På nettet ser virkeligheden dog en anelse anderledes ud. Der er hun anført som værende i et forhold med Thomas Villadsen, og kommentarerne fra parrets venner er ikke til at tage fejl af.

Savner ham

"Hvor er i søde sammen ;)" og " I fortjener det begge to. Bliver nogle kønne børn. Ved du passer godt på hende", lyder det på Facebook, hvortil Thomas Villadsen har svaret: "det gør jeg nemlig, hun er i gode hænder!! Smiler".

Så selv om Lisa Lents ikke er meget for at indrømme deres forhold, lægger hendes bedre halvdel altså ikke skjul på deres lykke og forelskelse. Og på hans "væg" har skønheden da også skrevet en masse kærlige beskeder blandt andet: "Jeg savner dig og Emmen.. Men mest dig ;) kys kys min dejlige trold" og "Håber I vinder i dag skatter, krydser fingre.. :) Ring senere... Kys kys".

Hvorfor Lisa Lents ikke vil tale om sit forhold, er uvist, men noget kunne tyde på, at det stammer fra tiden i Sydafrika, da den danske blondine kæmpede om titlen "Miss World", hvor det bestemt ikke var anset, at deltagerne var i et forhold.

Sponsoreret indhold