Nyheder24. marts 2010

Lisa Lents i Korea: Endelig afsted

Læs Vild med dans-deltagerens dagbog fra Mr. World-konkurrencen
Lækre Lisa Lents har tidligere været i Korea for at konkurrere i Taekwondo
Lækre Lisa Lents har tidligere været i Korea for at konkurrere i Taekwondo
 Foto: SH

Så gik turen endelig til Korea! Jeg har glædet mig meget til denne tur, som den her gang blev en blanding af business and pleasure ;) Det er min 3.gang i Korea, første gang jeg var i Korea, var i 2004, hvor jeg var med til Junior Verdensmesterskaberne i Taekwondo. Det er en speciel følelse denne gang ikke at skulle af sted sammen med et Taekwondo hold, men for at overvære en international storslået skønhedskonkurrence for mænd!

Læs også: Mere fra Lisa Lents' dagbog

Støttestrømper
Flyveturen til Korea tager omkring 14 timer med en mellemlanding, så det er en laang tur! Der er heldigvis indbygget en lille tv skærm på hver sæde, så man kan holde sig beskæftiget med at se film og høre musik. Sidst jeg fløj til Korea blev mine fødder så hævet, at jeg ikke kunne få mine sko på igen, da vi skulle ud af lufthavnen, så den her gang sørgede jeg for at have noget støttestrømer på, så jeg undgik at få elefant fødder igen. Jeg synes faktisk at flyveturen gik rimelig hurtigt, da jeg næsten sov hele vejen.

Sover alle steder
Min søster synes nok ikke, jeg var den sjoveste at rejse med, når jeg ikke kunne holde hende med selskab. Efter de mange rejser med min sport, har jeg vænnet mig til at kunne falde i søvn hvor som helst, når som helst!
Jeg er blevet National Director for Mr.World konkurrencen i Danmark, det vil sige, at jeg har rettighederne til konkurrencen herhjemme og står for udvælgelsen af den danske repræsentant.

Mr. World 2010
Efter en længere udvælgelsesproces, faldt valget på Kevin Skrøder, som skal forsvare Danmark til den største og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i verden, Mr.World 2010.

Der er over 70 deltagere fra hele verden, og den store begivenhed bliver transmitteret til over 1 milliard mennesker.
Kevin har været i Korea siden den 12. marts, og jeg er her for at bakke Kevin op sammen med min søster Edina.

Sponsoreret indhold