Nyheder4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Linser tilbagekaldes efter usædvanligt fund: - Vi er meget berørte

Fødevareproducenten Biogan har trukket linser tilbage, efter at der blev fundet spor af formodet rotteafføring. Direktøren kalder det "totalt uacceptabelt"

 Foto: Biogan

Torsdag blev danskproducerede, økologiske linser fra Biogan tilbagekaldt.

Fredag lyder det fra virksomheden til TV2 Østjylland, at det skyldes spor af formodet rotteafføring.

Biogans direktør, Anders Kok, udtaler over for TV2 Østjylland i en mail, at det er "totalt uacceptabelt".

- Vi er meget berørte af denne meget kedelige tilbagetrækning.

Biogan har hjemme i Lystrup nord for Aarhus.

Linserne er blevet solgt i supermarkeder og specialbutikker i hele landet, oplyste Fødevarestyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

Da Fødevarestyrelsen meldte tilbagekaldelsen ud, fremgik det blot, at der var fundet spor af skadedyr.

Men det var altså sandsynligvis fra en rotte.

Anders Kok skriver, at virksomheden blev gjort opmærksom på problemet, efter at en forbruger gjorde fundet i linserne.

Desuden skriver han, at virksomheden indtil videre kun er bekendt med, at der skulle være fundet spor af formodet rotteafføring én gang.

Ifølge direktøren har de formodede ekskrementer allerede været i linserne, da Biogan modtog produktet fra leverandøren.

Biogan undersøger nu, hvordan skadedyr kan have haft adgang til linserne med henblik på at forhindre en lignende episode fremover.

Sponsoreret indhold