Nyheder7. juni 2014

Linse vil skide på ny hundelov

Kendte danskere er utilfredse med, at deres hunde ikke må bade ved stranden
Af af
Linse Kessler har altid kæmpet for hundenes rettigheder. Og det gør hun fortsat.
Linse Kessler har altid kæmpet for hundenes rettigheder. Og det gør hun fortsat.
 Foto: All Over



Engang var det rygerne, der stod for skud, og nu er det tilsyneladende menneskets bedste ven, der skal have en tur i forbudsmaskinen.

I hvert fald dikterer et nyt sæt regler, at det er slut med, at hunde kan tage en kold dukkert i vandet på et utal af danske strande. På strande med blå flag, er det fremover forbudt for hunde at bade.

LÆS OGSÅ: Linse protesterer mod hundesangen

Konsulent hos Blå Flag, Bjarke Lembrecht Frandsen, fortæller til bt.dk, at forbuddet er internationalt, og det omfatter også Danmark.

- Blå Flag er jo en international miljømærkeordning, og der er nogle kriterier for at få Blå Flag i alle lande. Det er generelt ikke tilladt at have hunde på Blå Flag strande, og det er der stort set ikke i andre lande end Danmark, siger Bjarne Lembrecht til bt.dk.

Bjarke Lembrecht fortæller dog, at Blå Flag i Danmark har fået lov at dispensere for brugen af hunde på danske strande, men ikke for at bade.

LÆS OGSÅ: Geggos kæreste til Linse: Må jeg dyrke sex med din datter

Og selvom hundene stadig er velkomne på stranden, så længe de holder sig væk fra vandet, så raser en række kendte alligevel over forbudet.

- AHVAFFORNOGET ??? Nu må vores hunde ikke hygge på strande med blåt flag ? Der kan jeg lige så godt sige : Det vil jeg skide på. Vi (Jytte, Cino og Jeg) er på strande ihvertfald 2-3 gange om ugen, hele året rundt, og DET laver vi IKKE om på.... Nu må "nogen" altså tage at slappe lidt af, med alle disse HUNDEHADEREGLER ! Vores hunde er jo i den grad overhovedet ikke velkkomne mere i dette land. I tager vores luftesteder i flæng, pludselig er legepladser, p pladser osv meget vigtigere, I har lavet en hundelov, som slagter vores uskyldige hunde, I himler op om hygiejne, JEG tisser i vandet når jeg bader, og det gør halvdelen af DK`s befolkning, vi svømmer gladelig rundt i afføring, hældt ud fra både osv.... Selvfølgelig tager vi ikke til stranden, når der er en masse mennesker, vi gør det om aften i sommerperioden (når der ikke er farlige alger) eller finder strande hvor der ikke ligger folk, vi viser da et helt alm hensyn. Jeg forstår det altså ikke, men en ting ligger helt fast, JEG LUFTER MINE HUNDE HVOR OG NÅR DET PASSER MIG!

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e76cdcfbed1248d09af342e9b74499f4.jpg


(Foto: Facebook/privat)

Sådan lyder den rasende udmelding på Facebook fra Danmarks hundeelsker nummer et, Linse Kessler. Og hun bliver bakket op af Star Tours direktør Stig Elling.

- Ærlig talt - jeg er dybt uenig i de regler, der siger, vi ikke længere må lade vores hunde bade i havet på strande med blåt flag. Vi taler om dyr, der bor i vores huse, lever tæt sammen med os og vores børn. Det er efter min mening helt tos...set, og ligner regler for reglers skyld. Må småbørn så heller ikke bade i havet uden ble på? Skal der stilles brusere op langs kysterne, og ingen må bade før de har vasket sig?
Desuden - hvem i alverden skal overvåge at reglerne overholdes? Hold nu op. Lui og jeg er glade for et havbad, skriver rejsekongen på sin Facebook.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2c896d79d59c4cac9a5125db8a27a755.jpg


Stig Elling vil fortsat gerne have lov til at bade med sin hund ved de danske strande. (Foto: Facebook/privat)

Sponsoreret indhold