Nyheder13. september 2009

Linse Kessler: Det er min Mikkel

Boksemesterens storesøster var megastolt over lillebrors knockout-sejr efter under et kvarter i ringen
Kesslers søster var selvfølgelig pavestolt og havde sørget for at der blev holdt speciel boksefest på hendes værtshus Humlehuset i Søborg (Foto: Claus Bonnerup og All Over
Kesslers søster var selvfølgelig pavestolt og havde sørget for at der blev holdt speciel boksefest på hendes værtshus Humlehuset i Søborg (Foto: Claus Bonnerup og All Over

Er det ikke dejligt. Er det ikke dejligt. Linse havde ikke mange andre ord efter at hendes elskede lillebror knockoutede sin modstander på under 15 minutter.

- Jeg fik lige et sug i maven, for han gik til den, sagde Linse om brormands modstander.

Men derefter var hun ikke i tvivl om Mikkels sejr og det var Herning Hallen heller ikke.

Mod slutningen af 4. omgang vurderede kamplederen, at Gusmyl Perdomo havde fået tilstrækkeligt med tæv af The Viking Warrior.

- Jeg har det helt fantastisk. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af ham i de første par omgange, men det var godt, jeg ikke lod mig lokke til at komme med i hans tempo. Jeg sparede kræfter, og så sagde jeg til mig selv, at nu måtte jeg lige tage mig sammen, sagde Mikkel Kessler til TV2 efter kampen.

Nu venter Super Six-serien på Linses og hele Danmarks Mikkel

Sponsoreret indhold