Line nåede aldrig at få studenterhuen: Har indsamlet over en kvart million

Hvor er det rørende! Gymnasieklasse i Fredericia hyldede deres afdøde kammerat

Hvor er det rørende! Gymnasieklasse i Fredericia hyldede deres afdøde kammerat

Foto: Facebook



Line Riis Strini nåede aldrig at blive student. Den lyshårede kønne pige døde sidste år efter længere tids kræftsygdom, kun 17 år gammel.

Men selv efter sin død hjælper pigen fra Fredericia andre børn, der også er ramt af den ondskabsfulde sygdom. Indtil videre har Line Riis Strini samlet over 260.000 kroner ind, som er gået ubeskåret til Børnecancerfonden.

Det skriver BT.

Pengene er kommet via salget af den plakat, som den kræftramte pige lavede få måneder før hun tabte kampen til kræft i 2013. Plakaten er en samling af citater, som alle er positive og er udtryk for det håb og lyse sind, som Line Riis Strini havde.

LÆS OGSÅ: Hvor er det rørende: Line nåede aldrig at blive student, så vennerne gjorde dette

LÆS OGSÅ: Tusinder hyldede gymnasieklasse: Hvor er det smukt

Også hos klassekammeraterne var den unge pige vellidt. Det kom især til udtryk mandag, da venner og veninder fra 3.C på Fredericia Gymnasium lagde vejen forbi Lines gravsted og nænsomt placerede 15 røde studenterhuer ved
gravstenen.




De 15 røde studenterhuer blev nænsomt lagt ved Lines grav af hendes klasse, 3.C på Fredericia Gymnasium (Foto: Facebook)




Line Riis Strini blev kun 17 år (Foto: Privat)




Line blev ramt af kræft i hjernen (Foto: Privat)


Huerne blev lagt som et minde og en hyldest til den unge pige, som ikke nåede at opleve det at blive student sammen med sin klasse.

LÆS OGSÅ: Lines mor: Det er meget overvældende

Den hjertevarme gestus har rørt tusindvis af danskere - og selvfølgelig også forældreparret, Ann og Peter Strini. SE og HØR talte torsdag med moren Ann, som fortalte, at vennernes gestus er meget overvældende:

- Det er overvældende. Meget overvældende. Line har rørt mange, og det er dejligt at vide. Det er en dejlig gestus over for hende, det er slet ikke til at forstå, siger Ann Riis Strini til SE og HØR og tilføjer, at det ikke er hende, der skal være historien i dag - det skal være Lines klassekammerater.

Det var tilbage i oktober 2011, at livet tog en uventet drejning for den kønne pige. Hun begyndte at føle sig utilpas og svimmel. I marts 2012 kom så den frygtelige besked: Line havde kræft i hjernen.

Line kom i behandling, der blandt andet omfattede kemo og operation.

Men trods hendes fightervilje døde Line alt for tidligt, 18. marts 2013.

Plakaten kan stadig købes. Den koster kr. 100,- + evt. forsendelse og alt går til børnecancerfonden.

Du kan købe plakaten her.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close