Nyheder17. august 2009

Line Kruse: Højgravid

Den tidligere ”Krumme”-stjerne føder sit 1. barn til september
Line og Anders Thomas har ventet mange år med at blive forældre, men nu er det meget snart oppe over
Line og Anders Thomas har ventet mange år med at blive forældre, men nu er det meget snart oppe over
 Foto: All Over

Der er snart dømt bleer, barnevogn og babyhygge for Line Kruse.

Den 34-årige skuespiller venter nemlig barn med manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen.
Og det har hun gemt godt.

Nu er hun nemlig 8 måneder henne i graviditeten, og i september skal hun føde parrets 1. barn.

Anders Thomas Jensen og Line Kruse blev gift forrige sommer - så man kan nærmest sige, at alt er lige efter drejebogen, selv om parret har været kærester i rigtig mange år, før de fik papir på det.

Line Kruse blev i 1991 danmarkskendt på et splitsekund, da filmen "Krummerne" blev en kassesucces, men faktisk blev hun barnestjerne, allerede da hun var meget mindre med hovedrollen i Søren Kragh-Jacobsens "Skyggen af Emma".

Senere var Kruse også med i "Krummerne 2" og "Krummerne 3", men har også medvirket i knap så børnevenlige film, bl.a. i "Mørkeleg", "De grønne slagtere" og dogmefilmen "Mifunes sidste sang".

Sponsoreret indhold