Nyheder16. maj 2009

Line Gertsen: Jeg er gravid

Her er forklaringen på, at den populære TVA-vært kollapsede midt i den direkte TV-avis fredag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/line-gertsen22-jpg.jpg

Værten for fredagens 21-udsendelse af TV-avisen, Line Gertsen, er vel hjemme igen fra hospitalet. Det kom hun i nat, efter at udsendelsen først måtte afbrydes, for siden at blive helt aflyst.

Det skete, da Line Gertsen fik et ildebefindende omkring halvvejs inde i nyhedsudsendelsen. DR's brand- og sikkerhedspersonale blev straks tilkaldt for at give værten førstehjælp, og kort tid efter blev hun kørt på hospitalet i ambulance.

- Det var en slem forskrækkelse, men jeg har det godt. Der var varmt i studiet, og jeg havde nok ikke fået drukket tilstrækkeligt i dagens løb, og samtidig er jeg gravid. Men heldigvis er alt, som det skal være, siger Line Gertsen.

Lines kæreste Nikolaj Sommer, som selv arbejder i Danmarks Radio, har heldigvis været ved Lines side under hele den ubehagelige oplevelse og passer nu på moderen til sit kommende barn hjemme i deres fælles lejlighed.

Sponsoreret indhold