Nyheder28. oktober 2016

Line Baun Danielsen går til sexet pensionsrådgivning

At tale om pensionsordninger og finansiering er nok ikke det frækkeste, man kan komme i nærheden af. Med mindre man hedder Line Baun Danielsen.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sd-92578.jpg
 Foto: Aller Media

Alle skal igennem det på et eller andet tidspunkt, og langt de fleste kan blive enige om, at det er drøn kedeligt at tage stilling til sin pensionsordning. Tidligere TV-vært Line Baun Danielsen har imidlertid fundet tricket til ligefrem at gøre de kedelige samtaler spændende. Du skal bare have en top lækker pensionsrådgiver.

- Det hjælper nu en del på interessen for stoffet, når manden, der tegner og fortæller, er af den lækre slags, som tilmed gør det med en begejstring, som solgte han samtalekøkkener, skriver Line Baun Danielsen på sin nye blog.

Det er dog ikke køkkener, der skal hives hjem, men gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig en god og dejlig pensionstid.

Line Baun Danielsen skriver på sin blog, at der ikke er fare for, at hun falder for den flotte pensionsrådgiver. Han er nemlig godt gift. Det betyder dog ikke, at hun ikke kan mæske sig i det lækre eyecandy, der sidder på den anden side af bordet. Hun har desuden prydet indlægget med titlen: "Pension kan godt være sexet".

Line Baun Danielsen har længe gået med idéen om at starte en blog, fordi hun følte, at kvinder over 45 var en overset målgruppe. Men det gør ikke de modne kvinders liv mindre interessant. Derfor har hun søsat bloggen, der handler om hendes livsstil, job og familie – og alt det midt imellem.

Den tidligere ”Go’ Morgen Danmark”-vært har travlt med sit firma LBD Kommunikation, og hun tager desuden ud og holder foredrag om hendes liv og karriere i TV-branchen.

Sponsoreret indhold