Nyheder5. juni 2013

Linda P: Superpinligt

Det var ikke sjovt, da moren opdagede komikerens seksualitet
Lindas mor skulle bruge lidt tid på at bearbejde datteren livsvalg.
Lindas mor skulle bruge lidt tid på at bearbejde datteren livsvalg.
 Foto: All Over



Da Linda P sprang ud som lesbisk, var det ikke just drømmescenariet, der fandt sted. Hverken da hun prydede forsiden i Ekstra Bladet med en anden pigemund siddende på læberne, eller da hendes mor opdagede det før alle andre.

Det fortæller komikeren i denne måneds DSB-blad Ud & Se.

Da Linda i sin tid skulle flytte, tilbød hendes mor at hjælpe sin travle datter med at pakke ned. I lejligheden fandt hun noget, som moderen mente, krævede en samtale under fire øjne.

Linda P og fruen: Kækt kælenavn

Linda Ps mor spejder efter kvinder

- Da jeg kom, snakkede hun udenom og om vind og vejr, indtil jeg spurgte, hvad det handlede om. Så fortalte hun om fundet af et par trusser, som jeg umuligt ville kunne passe, og så spurgte hun ligeså tørt "Er du begyndt at lege med tøsebørn?"

Det krævede tilvænning for Lindas mor at acceptere hendes livsvalg. Komikerens mor er kommet efter det siden og er begyndt at spejde rundt efter andre piger med bemærkningerne "Se, hun er da vist din type" eller "Se de stænger der".

Linda P er en stor inspiration for mange unge, forvirrede homoseksuelle kvinder, der tumler med at springe ud. Bekymringer om, hvad venner og familie vil sige, om de nu kun er til kvinder eller måske begge køn, bliver vendt med Linda, som besvarer hver eneste henvendelse, hun får.

Linda P: Jeg har fået nok

Sponsoreret indhold