Nyheder15. oktober 2011

Linda P: Skyldte million til Skat

Komikeren fra Sydhavnen får normalt folk til at grine, men i Skat er man knap så begejstret
Af af
Linda P sagde i mange år "Fuck" til Skat
Linda P sagde i mange år "Fuck" til Skat
 Foto: All Over

Efter at have festet igennem i tre år gik Linda P ikke bare ned med en depression men også med en kæmpe gæld til det offentlige. Specielt det med at parkere de rigtige steder kunne være en udfordring med massive tømmermænd.

- Når man sidder overfor Skat og skylder 120.000 blot i bøder, kan man godt forstå, de siger, at man måske skulle overveje at blive lidt bedre til at parkere. Men jeg var i en konstant tømmermænds-tåge og skubbede både problemer og regninger foran mig. På et tidspunkt var jeg oppe på en million i rykkere, regninger og gebyrer. Jeg kan godt sidde og tænke, at man kunne have fået et ret fedt hjem for de penge, siger hun til Ekstra Bladet.

I dag går det noget bedre for Linda P med at styre sin brandert og hun har fået styr på både økonomi og privatliv. Det skyldes i høj grad kæresten Melissa Niclaisen, som Linda P bor sammen med på Amager.

- Jeg har klart fået mere ro på og er blevet mere voksen. Desuden er vi ret langt inde i året, og jeg har kun fået to parkeringsbøder. Før kunne jeg få tre om dagen. Så det går fremad, siger hun til Ekstra Bladet.

Linda P havde i går premiere på showet 'Linda P og mig'

Sponsoreret indhold