Nyheder30. maj 2009

Linda Andrews: Savner sextilbud

X Factor-vinderen klager over, at mændene ikke kaster sig for hendes fødder
Linda Andrews håber på at finde manden i sit liv i løbet af sommeren
Linda Andrews håber på at finde manden i sit liv i løbet af sommeren
 Foto: DR

Der er gået 2 måneder, siden 35-årige Linda Andrews blev kåret som vinder af "X Factor 2009", men den charmerende færing er stadig single, og det undrer hun sig lidt over.

I forbindelse med hendes berømmelse kom det frem, at den flotte brunette skulle få alverdens tilbud fra forskellige mænd, men sådan hænger det - til hendes store ærgrelse - desværre ikke sammen. Det afslører hun i et interview med Ekstra Bladet.

- Nej, og det vil jeg gerne klage over! Alle de der sextilbud, som Ekstra Bladet og B.T. påstod, jeg har fået, dem har jeg altså ikke set noget til, siger Linda Andrews, som håber, at Amor snart skyder en pil i hendes retning.

- Jeg håber, at der snart kommer noget interessant på banen. Jeg savner, at mændene gør noget for at vinde ens hjerte i Danmark. Det er helt fint med kontant afregning og "Hva' så, skal du med hjem og knalde?", men jeg har brug for at blive kurtiseret, afslører "X Factor"-vinderen, som netop har udsendt sit første album.

Giv mig en "pretty boy"

Selv om der ikke er en mand i billedet lige nu, ved Linda Andrews udmærket, hvordan en potentiel kæreste skal se ud, og hvad han skal indeholde.

- Jeg falder nok meget for fyre, der gør noget ud af sig selv, men de skal helst ikke vide, hvor lækre de er. Det handler også om charme og fælles værdier. Og så skal han kunne tage en kunstnerisk type som mig, der ikke har sans for tid og sted, siger sangeren og afslører samtidig, at hun ikke er ferm i et køkken, men til gengæld gerne påtager sig at stå for tøjvasken.

Jeg er en smuk kvinde

Ligesom drømmemanden går Linda selv meget op i, hvordan hun ser ud, og hun er mildest talt træt af at høre og læse om sin vægt.

- Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad med, hvordan jeg ser ud, eller "Nu må I bare tage mig, som jeg er". Jeg synes, jeg er en smuk kvinde.

- Jeg synes, jeg er charmerende og har nogle gode træk. Men jeg kan godt se, at jeg ikke lever op til idealet, hvis jeg kigger i modebladene. Men betyder det så, at jeg ikke kan have et godt liv? At jeg ikke kan nå mine mål? At jeg ikke kan finde kærligheden? Nej, fastslår Linda Andrews.

Sponsoreret indhold