Nyheder10. februar 2009

Lina Rafn: Langer ud efter Remee

Den blonde ”X Factor”-dommer mener ikke, konkurrenten har behandlet gruppen Tårnhøj ordentligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/linalangerudefterremeetaarn-jpg.jpg
 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

De er både yderst talentfulde og oversete, Remees gruppe Tårnhøj - altså, hvis du spørger Lina Rafn. Hun raser over, at hendes meddommer og "X Factor"-modstander Remee ikke har vist nok interesse for gruppen, der består af Anne-Gia, Mads og Louise. Og det kommer ifølge Lina til at koste dem deres plads i programmet.

- De er blevet fuldstændig jordet i klipningen og af deres egen dommer.

- Du synes altså ikke, at Remee har været ordentlig ved dem?

- Nej. Remee tænder kun på den perfekte pakke. Og den her gruppe er ikke lige 19 år. Deres musik er også smal. Det er mere Tina Dickow end Beyoncé. Men det betyder ikke, at de ikke er fantastiske.

- Hvad tror du, det kommer til at betyde for gruppen?

- Det er nok grunden til, at de bliver sløjfet ret hurtigt. Og det er ikke fair, fastslår Lina lettere ophidset.

Sponsoreret indhold