Nyheder15. februar 2009

Lina Rafn: Frisk på hårde stoffer

X Factor-dommeren har planer om at stifte nærmere bekendtskab med lsd og svampe, men takker bestemt nej til kokain
Det eneste, der holder Lina tilbage fra stofferne, er frygten for, at det er alt for fedt
Det eneste, der holder Lina tilbage fra stofferne, er frygten for, at det er alt for fedt
 Foto: All Over

Smukke Lina Rafn glæder sig som en gal til at prøve hårde stoffer, og den eneste grund til, at hun endnu ikke har kastet sig ud i det er, at hun frygter, at det er alt for fedt.

- Jeg er så bange for, at det er så fedt! Og derfor har jeg aldrig prøvet hårde stoffer, men holdt mig til sprut og meget lidt hash, afslører Lina Rafn i Ekstra Bladet.

Man skal dog ikke forvente at se X Factor-dommeren i en ordentlig rush i nogle af de kommende live programmer. Stofferne kommer nemlig først på bordet, når Lina Rafn for længst er gået på pension.

- Når jeg bliver gamle, vil jeg prøve. Når jeg kan mærke, at der ikke er så langt igen, siger den flotte blondine til avisen.

Men til den tid, er det til gengæld de virkelig hårde stoffer, der skal indtages. Ikke "bare" kokain.

- Folk bliver så dumme at høre på, når de har taget coke. Nej, hvis jeg en dag skal prøve noget, skal det være lsd eller svampe. Men jeg tør ikke før livet alligevel er ved at være slut. For tænk, hvis det går galt, og man ender med en psykose eller afhængighed, fortæller Lina i Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold