Nyheder18. marts 2010

Lina Rafn: Dramatisk fødsel

Infernal-sangerinden er blevet mor til en stor pige
Dejlige Lina er nu blevet mor til en fin stor datter
Dejlige Lina er nu blevet mor til en fin stor datter
 Foto: All Over

Hun har længe struttet og lignet en, der var ved at eksplodere. Og tirsdag morgen nedkom Lina Rafn så endelig med en stor, stor datter.

Og det var en særdeles dramatisk fødsel. Barnet, der vejer 4280 gram, blev taget ved akut kejsersnit tirsdag klokken 12.15.

Det var en meget hård omgang for Lina, der nu er checket ind på et såkaldt "barselshotel". Men nu har forældrene det relativt godt.

- Vi har det alle rigtig godt og er i eftermiddag ankommet til barselshotellet, og her er superskønt, skriver Kasper og Lina i en sms til vennerne.

Beder om fred og ro

SE og HØR har fået lov til at læse sms'sen. Den understreger, at det har været en meget grænseoverskridende oplevelse for Lina.

- Vi er ved at finde os til rette som forældre, så ring ikke og kom IKKE uanmeldt forbi. Send en sms eller ring, så skriver vi tilbage, når vi kan overskue at få besøg, skriver det nye forældrepar.
-
Den store "Infernal-baby" er hele 55 cm lang og nu skal mor bare til hægterne, så hun igen er den Lina, vi kender fuld af energi.

- Barnet skal da med på tour til sommer, lovede Lina, da SE og HØR mødte hende i modeugen.

Sponsoreret indhold