Nyheder21. oktober 2022

Levede af pandekager i 84 år: Nu er han død

Bøje Jørgensen - også kendt som "pandekagemanden" - er gået bort
Bøje Jørgensen levede af pandekager i 84 år.
Bøje Jørgensen levede af pandekager i 84 år.
 Foto: Colourbox

Siden han var fem år gammel, har han spist pandekager hver eneste dag.

Nu er Bøje Jørgensen - også kendt som "pandekagemanden" død.

Det skriver hans gode ven gennem 70 år, Ole Borg Kristensen, i Grindsted ugeavis, hvor han har delt en række mindeord.

Bøje Jørgensen blev 89 år gammel.

Ifølge Ole Borg Kristensen spiste hans ven ikke andet end pandekager dagen lang.

- Bøje lærte aldrig at spise kød, skriver han og fortsætter:

- Det er ikke fordi, at han var veganer eller vegetar, men slet og ret, at han var kræsen og forkælet som barn. For pludselig kunne han kun spise pandekager, æbleskiver, omelet og hvidt brød.

Venner fortæller videre, at Bøje Jørgensen var lystfisker, men at han trods det alligevel aldrig rørte en fisk. Menuen stod udelukkende på pandekager.

Ifølge Ole Borg Kristensen sov Bøje Jørgensen stille ind den 15. oktober som følge af komplikationer efter et fald.

- Bøje var så uheldig for et stykke tid siden at falde og få trykket nogle ribben. Det var smertefuldt for ham og førte desværre til, at der stødte flere ting til, skriver vennen.

Sponsoreret indhold