Nyheder26. oktober 2009

Lene Nystrøm Rasted: Overvældet af følelser

Sangeren kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun og Aqua gav deres første koncerter i hendes hjemland
Gensynet med hendes norske landsmænd var ved at tage pippet fra Lene Nystrøm Rasted
Gensynet med hendes norske landsmænd var ved at tage pippet fra Lene Nystrøm Rasted
 Foto: All Over

Det var simpelthen for overvældende.

Følelserne tog ganske enkelt overhånd for Lene Nystrøm Rasted, da Aqua gav sine første comeback-koncerter her i weekenden i Norge.

- Jeg er et følelsesmenneske, så da jeg stod på scenen i Trondheim torsdag, begyndte jeg at stortude, siger Lene til VG Nett.

- Vi stod foran 7000 dejlige, smukke unge mennesker. Publikum kogte og sang med på alle sangene, fra vi kom, til vi var færdige. Det var bare en enorm glæde - helt utrolig, fortæller Lene.

I weekenden har Aqua også spillet i Oslo og Bergen.

I øvrigt lancerer Aqua i forbindelse med den lille Norges-turné deres seneste video, der er bygget op om nummeret "My Mama Said".

Sponsoreret indhold