Lene Nystrøm om skilsmissen: Tung beslutning

Lene Nystrøm.

Lene Nystrøm.

(Foto: Mikael Rieck)

Trods svirrende rygter i flere år kom det alligevel bag på de fleste, da 47-årige Søren Rasted og 43-årige Lene Nystrøm for et par uger siden annoncerede, at de går fra hinanden efter 16 års ægteskab.

Siden har der været musestille fra det før så vandtætte Aqua-par, men nu åbner Lene op om den svære tid.

– Det var tungt at tage beslutningen om at skulle skilles. Men det er en beslutning, som vi har taget sammen. Vi fortsætter som gode venner, gode partnere og ikke mindst med hovedfokus på det bedste for børnene. Vi har fortsat stor kærlighed til hinanden og vil altid elske hinanden, fortæller Lene Nystrøm ærligt til vores kolleger på norsk SE og HØR.

Eksparret, der har datteren India på 12 år og sønnen Billy på 11 år er da også nødt til at stadig at kunne omgås hinanden.

Søren Rasted og Lene Nystrøm turnerer denne sommer således rundt med Aqua på koncertturneen ”Vi elsker 90’erne”.

Paradoksalt nok var det netop på scenen, parret første gang faldt for hinanden.

Søren Rasted og Lene Nystrøm forelskede sig hovedkulds i hinanden, samtidig med at de i slut-90’erne sprang hitlisterne verden over.

– Vi har den største respekt for hinanden og har delt scene længere, end vi har været et par. Jeg glæder mig enormt til at fortsætte Aqua-eventyret over sommeren og til efteråret, siger Lene Nystrøm.

Læs mere om Aqua i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close