Nyheder4. november 2014

Lene Nystrøm: - Elsk mig hårdere

Aqua-sangerinden fik ny tattoo, da popbandet var på turné i Australien og New Zealand
Lene Nystrøm er gift og har to børn med Aqua-kollegaen, Søren Rasted
Lene Nystrøm er gift og har to børn med Aqua-kollegaen, Søren Rasted
 Foto: Thomas Laursen



"Around the World" lyder et af numrene fra dansk musiks største eksportvare, det sagnomspundne popband Aqua.

I øjeblikket turnerer Aqua-kvartetten rundt i Australien og New Zealand, og her har flere af bandmedlemmerne lagt sig under nålen i den australske millionby Melbourne for at få et permanent minde med derfra.

LÆS OGSÅ: Aqua drager til Australien

Bandets norske sangtrold, Lene Nystrøm Rasted, har fået tatoveret et kærlighedsbudskab. Det fremviser hun på sin Instagram-konto:

- "Love me harder" (elsk mig hårdere, red.), lyder det permanente budskab nu i Nystrøms nakke.

Lene Nystrøm er i øvrigt gift med bandets keyboardspiller, produceren Søren Rasted, som hun har to børn sammen med. Om budskabet er til ham, fortæller hun ikke, men i hvert fald har hun tidligere delt romantiske billeder ud af parret.

LÆS OGSÅ: Lene Nystrøm i sexet badedragt

Også bandets mandlige sanger, René Dif, har fået en ny tatovering, som efter hvad billederne viser, sidder på hans brystkasse. Han har endnu ikke vist, hvad den nye blæktilføjelse forestiller, men noget tyder på, at det er et større projekt, for han tog sig nemlig en pause med en burgermenu mellem tatoveringen.

Ud over tatoveringerne har bandet også trods de mange spillejobs haft tid til at nyde Australiens herligheder med lidt fest, gåture i naturen og solbadning på stranden. Og særligt den høje sol har Lene Nystrøm nydt godt af.

LÆS OGSÅ: Lene Nystrøm: Jeg har altid været fræk

- Steger min norske, hvide numse, skrev den 41-årige sangerinde til et billede af sig selv i en skrigende pink badedragt på stranden i Brisbane.

Aqua spiller deres sidste koncert på deres Oceanien-tour den 5. november i den sydvestaustralske by Fremantle.

Se Nystrøms nyeste tatovering her

Og se hende med egne ord "stege sin norske hvide numse".

Sponsoreret indhold