Nyheder12. maj 2011

Lene Hansson snød døden

Sundhedsguruen helbredte sig selv for en dødelig hjertesygdom
Lene Hansson ville ikke lade sig operere, derfor kurerede hun sig selv
Lene Hansson ville ikke lade sig operere, derfor kurerede hun sig selv
 Foto: All Over

Selv en livstilsguru, som lever efter alle forskrifterne for et sundt liv, kan komme i helbredsmæssigt uføre.

Det har Lene Hansson måtte erkende på den hårde måde. I slutningen af 2009 opdagede lægerne et alvorligt problem med sundhedsekspertens ene hjerteklap.

Lægernes dom var klar: Lene skulle opereres, hvis hun ønskede at overleve. Men kostvejlederen valgte i stedet at tage livet i sin egen hånd.

- Ingen af de læger, jeg talte med, spurgte f.eks., om jeg havde stress, på trods af at symptomerne er de samme som ved hjertesygdommen. Og jeg havde faktisk stress, siger Lena Hansson til bladet Psykologi.

Sundhedsguruen valgte derfor at rive et år ud af sin travle kalender for at komme ovenpå igen. Det virkede, og nu har hun kureret sine hjerteproblemer ved hjælp af blandt andet lange snakke med terapeuter og afstresning.

- På Rigshospitalet kan de ikke forstå, hvad der er sket, og mener at der må være tale om en fejl, siger Lena Hansson.


Sponsoreret indhold