Legendarisk radio-program stopper

Det har været \

Det har været "opslidende" for Selvsving-trioen at skulle være sjove hver uge.

Foto: DR)

 
Det er slut med at indlede fredagen med et godt grin på P1 i selskab med satire-trioen "Selvsving".
 
Efter 10 år i din radio fredag morgen har Lars le Dous, Oliver Zahle og Jens Korse selv valgt at trække stikket til det populære program.
 
De ønsker at stoppe, mens legen er god.
 
- Det har været fantastisk at få lov til at sparke til magthaverne i 10 år. Men det har også været opslidende at skulle være sjove hver uge, og inden det begynder at gå ud over programmet og vores venskab, vil vi hellere sige stop, mens legen trods alt stadig er god og give plads til friske kræfter, siger de tre til dr.dk.
 
Så nu er det slut med at høre den velkendte introduktion til programmet - “Det er altså ikke Deres radio, der er noget i vejen med, det er hele Danmarks Radio”.
 
Hvad der skal erstatte "Selvsving" er endnu ikke besluttet.
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close