Nyheder 5. juli

Laveste antal i 10 år: Så mange har søgt en videregående uddannelse

Ny statistik viser, at der er det laveste antal ansøgere til videregående uddannelse i 10 år
Det er det laveste antal ansøgere på videregående uddannelser i 10 år.

Det er det laveste antal ansøgere på videregående uddannelser i 10 år.

Foto: Colourbox

Det fik uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til at spærre øjnene op, da han så ansøgertallet til de videregående uddannelser.

Det er nemlig det laveste i ti år.

I alt har 79.737 søgt om optagelse på en videregående uddannelse i år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tallet dækker over ansøgninger til de videregående uddannelser i både kvote 1 og kvote 2.

- Jeg vil gerne ønske rigtig god vind til de mange ansøgere. Der er færre end tidligere, men med verden åben efter corona og buldrende højkonjunktur tager mange unge en pause fra bøgerne, siger Jesper Petersen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han påpeger, at mange unge nu igen har fået mulighed for at rejse.

- Når det er sagt, kan jeg godt forstå, at man spærrer øjnene op, når man ser årets ansøgningstal. Det gjorde jeg også selv. Det er markant lavere end de seneste år. Men det er der heldigvis flere gode forklaringer på, når man dykker ned i tallene, siger han.

Det var i forvejen forventningen, at ansøgertallet i år ville være lavere end det har været de seneste år.

De skyldes blandt andet, at mange sidste år og forrige år fremrykkede deres uddannelsessøgning, fordi coronanedlukningen betød, at der var få muligheder for at rejse og arbejde.

- Det bidrog til rekordoptag i 2020 og 2021, hvilket omvendt betyder, at de ansøgere ikke er at finde i bunken i år. En slags coronaeffekt, der givetvis vil følge os i en årrække, siger vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Mikkel Leihardt.

Sponsoreret indhold