Nyheder1. oktober 2009

Laura Drasbæk: Savner en familie

Selv om skuespilleren er gift på ny med musikeren Kasper Eistrup, mangler der alligevel noget
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/laura-sanver-fam2-jpg.jpg

Den smukke skuespiller fandt for alvor kærligheden, da hun mødte Kashmir-forsangeren Kasper Eistrup. Men han er ikke far til hendes 2 børn, og derfor mangler der noget.

- Jeg savner en familie. Årrrh, det savner jeg. Og det har nok taget mig 2-3 år at acceptere, at den får jeg bare ikke igen. Kasper og jeg og drengene er også en familie, men det er bare ikke det samme. Og det havde jeg nok troet, fortæller hun til ALT for damerne.

Laura Drasbæk blev gift med Kasper på rådhuset for snart 1 år siden. Det var ikke første gang, hun blev viet. For 3,5 år siden blev hun skilt fra sin første mand, og selv om det var den helt rigtige beslutning for dem begge, mangler hun en, der er lige så betaget af hendes 2 guldklumper på 4 og 6 år.

- Det var hæsligt. Jeg har været så knust over tabet af min familie, for den får man ikke igen. Det synes jeg har været forfærdeligt. Fuldstændigt forfærdeligt. Jeg var nede over det i 2 år og var knust over at miste det sammenhold, der er i en familie - det bånd, der er, og de ting, man bare gør. At jeg automatisk smurte madpakker, mens min eksmand hældte havregryn op, og at han har det samme blik i øjnene, når han kigger på drengene, som jeg har, og forstår dem på samme måde som jeg, afslører hun over for kvindebladet.

Den skønne Laura kan i øjeblikket ses i dramaserien "Lærkevej" på TV2, hvor hun spiller Katrine, en lidt småsuspekt tilflytter.

Sponsoreret indhold