Nyheder7. januar 2012

Laura Drasbæk: Hed sex med Lasse

Skuespilleren er forelsket til op over begge ører i sin stuntmand
Laura Drasbæk har fået håndværker-sex
Laura Drasbæk har fået håndværker-sex
 Foto: All Over

Hun er ikke bare glad for mænd, hun elsker dem. Og lige nu er der særligt en mand, som hun kaster sin kærlighed på, nemlig den 47-årige stuntmand Lasse Spang Olsen.

Parret offentliggjorde deres forhold i september efter mange spekulationer, og nu taler Laura Drasbæk ud om forholdet i et åbenhjertigt interview med Femina.

Læs også: Lasse Spang: Var det en affære?

Her lægger hun ikke skjul på, at hun skam har fået massevis af håndværkersex af stuntmanden. Han er nemlig både god i sengen, og så har han også vist sig som en handy-man i hendes køkken.

- Det forhold, vi har nu, er meget nyt og spændende. Det er ikke meget anderledes end et godt venskab - bare med et godt sexliv oveni. Det er det, jeg synes, vi har. Vi har bare bygget en ekstra pakke oven på, som hedder mand-kvinde-forhold, fortæller den 35-årige skuespiller og mor til to drenge.

Læs også: Nu indrømmer de forholdet

Lasse og Laura bor ikke sammen, og det kommer de heller ikke til lige med det samme. Den smukke brunette åbner dog op for en eventuel familieforøgelse en gang i fremtiden.

- Jeg ku' godt tænke mig at få flere børn. Men hvad fanden skal jeg gøre? Jeg er freelance-skuespiller. Der er ikke nogen barselsordning, spekulerer den tidligere Vild med Dans-deltager.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6baa41b784274ad1ab761459647548c0.jpg


Laura Drasbæk er smaskforelsket i Lasse Spang Olsen (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold