Nyheder14. januar 2013

Laura Bro: Beholder alle ekskæresterne

Skuespilleren er ven med sine gamle flammer
Laura Bro giver helst ikke slip på de mænd, hun har været kæreste med
Laura Bro giver helst ikke slip på de mænd, hun har været kæreste med
 Foto: All Over



Hun er 39 og stadig single. Eller single igen. Skuespilleren Laura Bro har nemlig lidt svært ved at holde på kæresterne.

- Vi er jo alle sammen så meget individualister, at det bare er skide svært at være i et forhold. To individer, som skal finde sammen i tosomhed - det er fandeme ikke nemt! De fleste føler nok, at de skal hakke en hæl og klippe en tå - og det er umuligt for mange, hvis man ser på statistikken, siger Laura Bro i et interview med Femina.

I sommer var det kæresten gennem fem år Lasse Bavngaard fra hiphop-gruppen Malk de Koijn, hun vinkede farvel til. Eller ikke helt, for de er stadig venner. Laura går nemlig meget op i at være ven med sine gamle kærester. For gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig. Og det går faktisk udmærket ifølge hende selv.

Anne Louise Hassing: Chantede sin store kærlighed frem

- Lasse og jeg er stadig rigtig gode venner - selv om vi ikke er kærester længere, er vi enige om, at vi ikke har lyst til at miste hinanden som mennesker. Det er jo noget af det mest smertefulde, når man går fra hinanden - at man mister det menneske helt i sit liv.

Der er jo en grund til, at man ville hinanden på et tidspunkt, og det er simpelt hen så ærgerligt, hvis man ikke bibeholder den grundlæggende følelse - også selv om der måske er nogle sårede følelser, forklarer hun.

Laura Bro: Forladt af vennerne

Sponsoreret indhold