Laudrup, Skov og Axelsen udtaget til padel-EM

Mads Laudrup vandt sammen med makkeren Gitte Haxen DM i mix-padel i 2020.

Mads Laudrup vandt sammen med makkeren Gitte Haxen DM i mix-padel i 2020.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Normalt forbinder vi Laudrup med fodbold, Skov med bordtennis og Axelsen med badminton.

Men i fremtiden skal vi måske også til at forbinde de navne med den fremstormende sport padeltennis.

I hvert fald er den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende TV-vært Mads Laudrup udtaget til det kommende europamesterskab i padeltennis.

Udover Laudrup er der også andre velkendte navne i den danske trup, som skal repræsentere Danmark ved EM i padel.

Det handler om den tidligere Vild med dans-vinder og bordtennisspiller Mie Skov og den olympiske mester Viktor Axelsens søster, Johanne Axelsen.

Padel-EM afvikles fra den 4.-9. oktober, og det finder sted i spanske Bilbao.

Damelandsholdet:                     

  • Gitte Haxen                                       
  • Johanne Axelsen
  • Julia Wiese
  • Kitte Kry
  • Maria Rasmussen
  • Mie Skov
  • Nicoline Pihl
  • Trine Basset

Herrelandsholdet: 

  • Alex Laugesen
  • Emil Lilleøre Madsen
  • Gustav B. Hansen
  • Jesper Hougaard
  • Mads Laudrup
  • Rune Sørensen
  • Sofus Enrum
  • Tobias Galskov

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close