Nyheder7. juli 2009

Lasse Spang Olsen: Skadet under TV-optagelser

Stuntmanden brækkede fingrene, da den labre tigertæmmer fra Fort Boyard gav ham pisk
Det var en gammel skade, der var skyld i, at Lasse Spang Olsen brækkede fingeren, da tigertæmmeren på Fort Boyard gav ham med pisken
Det var en gammel skade, der var skyld i, at Lasse Spang Olsen brækkede fingeren, da tigertæmmeren på Fort Boyard gav ham med pisken
 Foto: All Over

Selv om man er stuntmand og vant til vilde strabadser, kan man godt komme galt af sted.

Lasse Spang Olsen kom til skade på Napoleons gamle Fort Boyard, der i øjeblikket lægger hus til optagelserne til "Fangerne på fortet".

Det var den smækre tigertæmmer Monique, der brækkede hans finger med sin pisk. Det skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge netstedet var det Spang Olsens egen skyld, fordi han vovede at stikke fingrene ind til rovdyret.

- Monique slog mig med sin pisk. Det var ikke meningen, at det skulle gøre ondt. Men min finger brækkede sgu, forklarer han til ekstrabladet.dk.

Årsagen til, at piskesmældet brækkede hans finger, er, at han har en gammel skade, der bliver ved med at komme tilbage.

"Fangerne på fortet" vises på TV3 til efteråret.

Sponsoreret indhold