Nyheder14. januar 2009

Lasse Rimmer: Vild med frække fotos

Komikeren er topbegejstret for nogle særdeles pirrende billeder af ham og smukke Lene Nystrøm Rasted
Lasse Rimmer og Lene Nystrøm Rasted i et hedt øjeblik
Lasse Rimmer og Lene Nystrøm Rasted i et hedt øjeblik
 Foto: SF Film/Per Anders Jørgensen

Komiker og radiovært Lasse Rimmer debuterer snart som skuespiller i Ole Bornedals nye gyser "Fri os fra det onde", der får premiere i slutningen af marts. Allerede nu er de første billeder fra filmen blevet offentliggjort, og det vækker begejstring hos debutanten.

- SF-film har frigivet en del stillbilleder fra filmen. Og de ser gode ud. Rigtig gode, skriver Lasse Rimmer på sin hjemmeside.

Piller på Lene

Blandt billederne er der nogle fra de pikante scener mellem ham og Lene Nystrøm Rasted, hvor de går til den i køkkenet. Under indspilningerne skulle komikeren gramse på sin medspillers babser, og det tog han med ophøjet ro - uden at blive det mindste blufærdig.

- Ork, nej, det har været nogle af de nemmere scener. Der er andre, hvor der har været meget mere på spil for mig, fortalte Lasse Rimmer tidligere på året i SE og HØR.

Håber på fed film

Lasse Rimmer har endnu ikke set det færdige resultat af sin debutfilm, men håber på det bedste.

- Jeg lavede dialog-efterarbejde for nylig, og den smule af filmen, jeg ved den lejlighed fik lov til at se, så lovende ud, synes jeg, men jeg tror, det er umuligt nøgternt at bedømme noget, man selv har været med til at lave, skriver komikeren på sin blog.

Sponsoreret indhold