Nyheder3. marts 2016

Lasnier inden Teenage Awards: - Jeg håber, jeg vinder

Benjamin Lasnier er nomineret til prisen som ”Årets social media”-bruger ved Teenage Awards 2016 – og den unge charmefyr håber meget, at han vinder. I denne video giver han en hilsen til alle SE og HØRs læsere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benjamin_lasnier.jpg
 (Foto: All Over)

Er unge Benjamin Lasnier ”Årets social media-bruger”? Ja, det bliver afgjort i slutningen af marts, når den længe ventede Teenage Awards løber af stablen.

Selv håber det unge teenageidol, at han med sine over fem millioner fans på Facebook og med sine over én million følgere på Instagram kan løbe med den eftertragtede pris.

Men hvis ikke… ja, så er humøret stadig højt, fortæller 16-årige Benjamin Lasnier i en videohilsen til SE og HØR:

- Jeg håber, at jeg vinder. Men hvis jeg ikke gør, så er jeg bare glad for at have fået lov til at være med, siger Benjamin Lasnier i videoen, som du kan se herunder:

Prisen som Årets social media-bruger er dog langt fra den eneste pris, der bliver uddelt i slutningen af marts. Årets sanger, årets, årets musikvideo og årets film skal også findes ved den storstilede fest.

Den 19. marts fylder SE og HØR Imperial Bio med feststemte teenagere til et brag af et prisuddelings-show.

På scenen er rutinerede Bubber vært for begivenheden, der ud over de mange kåringer bliver krydret med musikalske indslag fra blandt andre Kato, Djämes Braun, Muri og Mario og YouTube-fænomenet Lærke.

De mange gæster i Imperial kan blandt andet svælge i produkter fra Coca Cola, Kim's og Stylepit.

Kit Nielsen, der også arrangerer Reality Awards, er kvinden, der står bag Teenage Awards 2016 sammen med Daniel Davidsen, og hun mener, at der har manglet et voksen-frit område, hvor teenagerne kan kåre deres idoler:

- Der er flere award-shows i Danmark, men her er det som regel en fagjury, der står bag. Teenagerne er uden tvivl de største forbrugere på de digitale platforme, og de fortjener et talerør. Derfor synes vi, det er vigtigt med et show kun for dem, siger Kit Nielsen.

Du kan købe billetter til showet her.

Er du i den kedelige situation, at du bare ikke kan se showet i Imperial den 19. marts, skal du ikke fortvivle.

Du kan nemlig streame showet på seoghoer.dk fra ende til anden, lige fra de kendte kommer på den røde løber til den sidste pris er uddelt.

Men først vil vi gerne lige ha' din hjælp til at finde vinderne af 'Teenage Awards 2016' - stem nedenfor:

feedback surveys customer survey panel management online polls

Sponsoreret indhold