Nyheder30. juli 2008

Per Larsen: Opereret for kræft

Chefpolitiinspektør Per Larsen fik konstateret kræft og har nu fået fjernet den ene nyre
Per Larsen mener selv, at hans positivie livsindstilling hjalp ham til at overvinde kræften
Per Larsen mener selv, at hans positivie livsindstilling hjalp ham til at overvinde kræften
 Foto: All Over

Chefpolitiinspektør Per Larsen, 63 år, har kæmpet mange kampe mod de autonome, Christiania og Blekingegadebanden - men den største og sværeste af dem alle, står han midt i.

Larsen har nemlig fået konstateret kræft i sin ene nyre ved et rent tilfælde.
- Jeg havde nyresten, og i den forbindelse fandt man også en svulst, fortæller Per Larsen.

Svulsten viste sig overraskende at være ondartet, og Per Larsen måtte siden chokmeldingen sygemelde sig. Han har nu fået fjernet den kræftramte nyre ved et vellykket indgreb.

- Operationen gik som planlagt, og kræften er gudskelov væk igen, siger en lettet Per Larsen, som nu skal leve med én nyre.
- Men det skulle der ikke være nogen problemer i. Fra naturens side er vi indrettet sådan, at den anden nyre tager over som reserve, så det er meget dejligt, siger Larsen.

Han regner med at være tilbage i jobbet igen efter sommerferien engang midt i august.
- Så er jeg klar til at tage en ny tørn. Jeg er fit for fight, lover politiinspektøren, som trak i politiuniformen for omkring 40 år siden og kalder sig politimand af hele sit hjerte.

Sponsoreret indhold