Nyheder18. maj 2009

Lars von Trier: Kvinderne synes, han er satan selv

Filmgeniet chokerer alle i Cannes med sin nye film ”Antichrist”, der har verdenspremiere i Danmark på onsdag. Se billeder fra filmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/lars-von-trier-jpg.jpg

Filmjournalisterne vandrede fuldstændigt hvide i hovedet ud af den store biograf Debussy efter at have set Lars von Triers dybt chokerende film "Antichrist".

Nogle var skræmt til døde, mens andre grinede nervøst. De fleste var så chokerede, at de ikke engang kunne sætte ord på, hvad de netop havde oplevet. Mange kvinder sagde dog uden for citat, at filmen var endnu et af Lars von Triers ondskabsfulde angreb mod det kvindelige køn. Det skriver eb.dk.

Filmen er voldsom og lægger ikke skjul på noget som helst - hverken når det gælder sex, død, smerte, afmagt, blod og vold.

Således beskriver eb.dk starten af filmen: Willem Dafoe er i rollen som psykiateren i fuld gang med et meget lidenskabeligt samleje med sin kone Charlotte Gainsbourg. Samtidig ser man deres lille søn kravle ud af sin barneseng og op i karmen til et åbentstående vindue. Og netop som ægteparret skriger deres fælles orgasme ud, falder deres lille søn ud ad vinduet, mens sneen daler blidt ned. Det hele krydret med klassisk musik.

Smerte og afmagt

Trier har bygget filmen op i kapitler med titlerne Sorg, Smerte og Afmagt. Efter begravelsen af deres søn tager ægteparret langt ud i skoven Eden til deres hytte for at bearbejde sorgen. Men her lurer ondskabens væsen overalt. Og det ender som en kamp på liv og død mellem manden og kvinden.

Klitoris-afklipning

Et lidenskabeligt samleje i hyttens redskabsskur går pludselig amok, da Gainsbourg tager en stor træknude og banker den ned i Willem Dafoes erigerede lem. Derefter onanerer hun lemmet til blodet sprøjter. Og der er ingen tvivl om, at Gainsbourgs karakter, som tidligere har arbejdet på en hovedopgave om hekse i middelalderen, nu selv er besat af ondskaben - eller også er hun blevet sindssyg af sorg.

I et rystende nærbillede tager Gainsbourgs karakter en saks og klipper sin egen klitoris af. Hun dræber bogstaveligt for egen hånd kvindens seksualitet .

I filmen er der adskillige samlejer, hvor der i øvrigt ikke bliver lagt skjul på noget. Det er en film, der helt garanteret vil blive strengt forbudt for børn i det meste af verden.

Sponsoreret indhold