Nyheder19. januar 2009

Lars Simonsen: Antifascist

Privat og politisk er skuespilleren bag fascisten i Livvagterne på en helt anden kurs
- Nu er jeg blevet en pæn, gråhåret, ældre mand, og sådan nogle er der jo også roller til, siger Lars Simonsen og antyder, at han gerne ville have flere roller som den i "Livvagterne" fra i aftes
- Nu er jeg blevet en pæn, gråhåret, ældre mand, og sådan nogle er der jo også roller til, siger Lars Simonsen og antyder, at han gerne ville have flere roller som den i "Livvagterne" fra i aftes
 Foto: DR

De fleste sad nok og nikkede genkendende til Lars Simonsen, da han i aftes dukkede op i "Livvagterne" som den fascistoide bagmand i det tredje ud af 20 afsnit. Men hvor var det lige, vi kendte den nu 45-årige skuespiller fra.

Ja, det er godt nok længe siden, men i 1984 spillede han med Bille Augusts "Tro, håb og kærlighed" og senere i samme instruktørs "Barbara". Så flyttede han fra hovedstaden til Fyn og blev næsten glemt indtil et enkelt afsnit af "Taxa" og nu "Livvagterne".

Til daglig arbejder han på Odense Teater og trives fint med det.

Men han var også meget glad for at være med i DR-serien, og karakteriserer det at spille fascist som uhyre spændende.

Men privat og politisk er han meget langt fra højreekstremisterne.

- Her i Danmark skyder vi jo os selv i foden, når vi indfører verdens skrappeste integrationslov i en åben, globaliseret verden. Jeg tro ikke, at man bare kan lukke ned for had, bitterhed og uvenskab. Vi er nødt til at arbejde for en bedre dialog med vores omverden, siger han i dag i Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold