Lars Rasmussen: Forlovet med kæresten

Lars Rasmussen var vild på håndboldbanen, og han blev efter karrierens slutning for nogle år siden kendt for at være lige så vild i nattelivet.
Det blev scoret masser af damer, drukket masser af alkohol og Lars Rasmussen optrådte ligeledes som en sjov spradebasse i op til flere TV-programmer - derblandt "Vild med dans".
Lars Rasmussen: Her er min nye kæreste
Men nu slår han sig til ro. På en romantisk tur til London friede han således til sin kæreste, Maibritt Strange. Og han fik ja.
Det fortæller han eksklusivt til seoghør.dk.
- Jeg er det lykkeligste menneske på jorden og kunne ikke finde en bedre måde at fri til Maibritt på, da hun elsker London.
Hun blev helt paf og begyndte at græde. Jeg gik på knæ med springvand og sø i baggrunden, siger en glad Lars Rasmussen.
Den lavstammede fløjspiller præsenterede for første gang Maibritt for offentligheden tilbage i januar i år, hvor de begge troppede op til Sport '12-showet i Herning.
Der skulle med andre ord gå mindre end et år, før han faldt på knæ for sin gudesmukke muse.