Nyheder24. november 2008

Lars Ranthe: Nu som nisse

”Sommer”-skuespilleren har hovedrollen i DR’s julekalender 2009
Lars med datteren Rigmor, som han har sammen med skuespilleren Christine Albeck Børge
Lars med datteren Rigmor, som han har sammen med skuespilleren Christine Albeck Børge
 Foto: Michael Medgyesi

Lige nu følger næsten hele Danmark skuespilleren Lars Ranthes strabadser som Jacob i DR's søndags-serie "Sommer".

Og succesen har ifølge den 39-årige skuespiller både styrket hans selvtillid, men bestemt også hans efterspørgsel.

Ranthe har faktisk fået så meget blod på tanden, at han nu vil forsøge at bryde igennem i Hollywood, og hans agent er allerede ved at lave aftaler for ham i Los Angeles, skriver B.T.

Men inden Lars Ranthe springer ud som en ny Sean Penn, skal han lige have overstået først indspilningerne af "Sommer" som radiospil og dernæst hovedrollen som nisse i Danmarks Radios næste julekalender, der sendes i december næste år.

- Jeg får hovedrollen som nisse, men det er ikke en traditionel julekalender, hvor jeg skal have rød hue og hvidt skæg på. Den foregår i et Narnia- eller Ringenes Herre-univers med trolde og børn, der skal opklare noget. Lidt a la "Absalons Hemmelighed", fortæller Lars Ranthe.

Optagelserne til julekalenderen begynder i februar.

Sponsoreret indhold