Nyheder3. november 2009

Lars Løkke og Sidney Lee: Det her billede må du ikke se

Statsministerens spindoktorer gik i selvsving, da der pludselig florerede et billede af chefen og realitystjernen på nettet
At dømme efter billedet ser statsministeren op til Sydney - men danskerne må ikke se det
At dømme efter billedet ser statsministeren op til Sydney - men danskerne må ikke se det
 Foto: Nettet

Her er billedet, som statsministeren ikke vil have, at du ser.

Lars Løkke Rasmussen sammen med Sidney Lee.

De 2 mødte hinanden i forbindelse med i "Det nye talkshow" med Anders Lund Madsen på DR1 den 2. oktober.

Før udsendelsen stod Sidney og Løkke og snakkede, og en fotograf forevigede dette øjeblik.

Både Sidney Lee og fotografen lagde billedet ud på deres Facebook, men allerede dagen efter blev de begge kontaktet af DR, der havde fået besked fra Statsministeriet om, at det ikke var o.k., at billedet kom ud.

Sidney synes bestemt ikke, at det er okay, at statsministeren råber op om, at han ikke kender Sidney.

- Seriøst. Selvfølgelig ved han det. Alle i Danmark ved jo, hvem jeg er, siger Sidney til eb.dk og fortsætter:

- Jeg spørger ham, om han så heller ikke kender Anni og Erik? "Nej, burde jeg da det?", svarer han. Helt ærligt, som om han ikke kender de 3 mest kendte personer i Danmark. Enten har han bare meget sort humor, og ellers burde han nok følge lidt mere med. Det er trods alt ham, der leder Danmark.

Lars Løkke holdt i dag på det ugentlige pressemøde i Statsministeriet stadig fast i, at han ikke kendte Sidney Lee før talkshowet.

Løkke benægtede også, at der er tale om et forsøg på at styre, hvilke billeder af ham som kommer til offentlighedens kendskab.

Sponsoreret indhold